Man kan sige så meget..

Når man sådan summere verden op, så er jeg nok verdens dårligste kæreste, sådan ca. Men nu da jeg så ikke har nogen kæreste, er jeg bare et meget sært lille menneske.

Altså, jeg er ikke en dårlig kæreste som i, yder vold mod - og stjæler fra, mine kærester. Jeg er mere dårlig som i, tager ikke rigtig det hensyn det kræver plus jeg egentlig synes at ansvar er relativt.

I hvert fald er jeg single nu. Folk tror pr. automatik at det er mit valg. Det er det nu ikke helt. Jeg havde selvfølgelig medbestemmelse, men helt mit valg var det ikke.

Så lige for tiden, deler jeg seng, vasketøjskurv og spisebord med min eks.kæreste. Det er relativt akavet.

Jeg er godt klar over at chokolade mousse ikke er svaret på alle mine problemer, foreksempel tvivler jeg på, at jeg får min lejlighed hurtigere, selvom jeg spiser denne gude spise dagligt - men derimod ikke sagt at det ikke kan redde en ringe dag, og gøre denne bedre.

Idéen med at kravle ind i en bobbel af plast, og blive der, til man er klog og fin nok til verden, er egentlig en okay idé. Bortset fra at det snart er sommer - og i den forbindelse tit til øl i græs, gril i græs, tæer i græs, sommerkjoler, nachos og øl i nyhavn, badetøj, badedyr, etape bornholm (WHY!!!), sol sol SOL! Og det er altså ærgeligt at gå glip af alt det bedste, bare fordi man vælger at gå i hi, indtil man matcher verden.

Jeg har venner, som ved gentagne lejligheder, fortæller mig at jeg har behov for hjælp. Hjælp til lektier, hjælp til flytning, hjælp til at blive et velfungerende menneske, hjælp til træning, hjælp til at finde vej, hjælp til alting....... Jeg tror nu på at jeg kan klarer den, jeg tror på at mine lektier nok skal blive lavet, at jeg sagtens kan flytte selv, at jeg ikke kan blive mere velfungerende, at jeg træner fint alene, at omvejen kun gør mig stærkere og at alting nok skal blive fine til slut.

Lige om lidt skal jeg dog besøge min familie i 10 dage - det vil jeg meget gerne ha' hjælp til, for det er en mundfuld der er svær at sluge.