Her vil jeg nedfælde tanker og oplevelser, som følger min person. Jeg er en blanding mellem stilletter og redningsvest - cosmopolitan og fernet branca. Ganske simpelt, jeg kan det hele på den halve tid.

tirsdag den 30. juni 2009

PS.

Altså det var ikke alle mulige klamme kønssygdomme..... Det var bare noget... halløj-mælkesyre-noget.

Min fisse er syg - og jeg vidste det ikke.

Jeg var til gynækolog igår - og alt lykkedes, jeg er nu beskyttet mod babyer igen. :D :D :D

Jeg oplevede dog noget nyt, som jeg har prøvet før. Jeg blev bedøvet.... Med en sprøjte.... I/på/igennem min livmoder. Det var både sært og ubehageligt, og hjalp ikke sønderligt på følelsen af at dø indvendigt.

Og så har jeg fået penicilin, eller jeg skulle selv købe den, men jeg fik en masse gule recepter. Og én af disse præperater, fungerer som antabus, hvilket bare er sært. Og lidt et hint, måske.

Tilgengæld skal jeg måske/forhåbentlig i sommerhus med dejlige mennesker i næste uge. Og ellers står den på årets fanølejre igen igen, lige om snart. Hvilket også bliver brilliant og dejligt.

lørdag den 6. juni 2009

Frygten for fødselsdagen, tager nye højder!

Mine forældre har meldt deres ankomst! De kommer på min fødselsdag. For derefter at tage mig med til Lalandia i 4(!!!!) dage. 10 mennesker. 9 af dem er ikke mig, men min familie. Spærret inde, sammen. I FIRE dage.

I forvejen er min fødselsdag, den værste dag på året. Jeg har svært ved at snuppe den. Mig som ellers er så glad for opmærksomhed, kan slet ikke snuppe dagen. Jeg plejer gerne at gå tidligt i seng. Og helst ikke se nogen.

Men nu har mine forældre så meddelt at de kommer. Min familie. Som i alle sammen. Som i... Uden at spørge.

Og jeg synes det er hårdt at være sammen med familien. Specielt min familie.

fredag den 5. juni 2009

Lykke i læseferien.

Morten Philipsen - Børnenes melodigramprix 02 (mit semi teenage crush) har lavet en sang endnu. Så blev man sgu lidt glad. Trods den ringe kvalitet, så var han jo top nice den gang.

onsdag den 3. juni 2009

Dillermænd i køkkenskuffer, monarkiet, babyer og bekræftigelse fra det andet køn.

Verden er interessant.

Først vil jeg diskutere monarkiet, og jeg vil gøre det her, for så kan folk ikke sige at jeg tager fejl og modargumentere mig, for det er mig, mig, mig, mig, mig der bestemmer alting her. :)
Jeg stemmer nej. Af den grund at jeg ikke synes, dette har rigtig mange hørt, monarkiet behøves at afspejle det danske samfund hundrede procent. Kongehuset er pr. definition udemokratisk, så det virker noget skabet og ligegyldigt at indføre ligestilling i kongehuset. Især nu, hvor det slet ikke er aktuelt.

Altså for fisan, kongehuset er et levn fra fortiden vi har valgt at bevare fordi det er en god ting, ikke fordi det har poltisk magt eller er demokratisk. Jeg går iøvrigt heller ikke ind for at afskaffe monarkiet.

Desuden, så tror jeg på at reklameindtægerne fra kongehuset er højere, hvis der er en konge OG en droning, i forhold til en droning og prinsgemal.

Vi hopper tilbage til køkkenskufferne. Hvor dum/klodset/skæg er man ikke lige, hvis man får pikken i klemme i en køkkenskuffe? Altså - uden at gøre andet end at mase yderligere ind mod bordet og undre sig over smerterne? Altså, jeg siger bare..... Det er længe siden jeg har grinet så længe, hysterisk og meget i træk.

Jeg er lidt små-skruk for tiden, hvilket er latterligt. Virkelig. Jeg er simpelthen ikke ansvarlig til at tage vare på et barn altid/hele tiden. Nogen gange, kan jeg være ganske ansvarlig og godt tage mig sammen og være fornuftig i op til 12-14 timer. Men så går jeg også kold over larm og gråd og hysteri.

Men jeg har taget en test på FB, og alle ved, at den slags er så sandt som noget kan blive. Og jeg får to drenge. Der var ikke beskrevet, hvem der ville give dem til mig, hvad de hed eller hvorfor jeg skulle have dem. Alle ved jo, at jeg kun kan tage vare på ét barn i alt, og at hun skal hedde Tequila og skal kunne alt muligt sejt.

Men måske... Måske kan jeg klare med to drenge. Måske er de nemmere. Jeg tror drenge er nemmere. Og FB har jo talt.

Jeg har diskuteret bekræftigelse fra det modsatte køn, og hvad det gør ved selvtilliden. Hvor mange hej'er som blev besvaret med et smil/hej i stedet for en hysterisk skrigen der skulle til, før ens selvtillid blev skyhøj, og hvor mange der skal til for at den er helt nede i kælderen igen.

Jeg tror det alt sammen handler om måden der bliver sagt hej på. Jeg nægter simpelthen at tro på, at det hjælper at komme løbende nøgen ned ad strøget, med stiv dolk i en brandert, som gør det imponerende at kunne løbe, med fråde om munden og forvente at de gude flotte mennesker vender sig om, og takker for opmærksomheden.

Jeg tror idéen er bedre, hvis man går mere diskret til værks. Så det prøver jeg fra..... NU..... af.

PS. Jeg har forresten købt nye boxershorts, af den simple grund at jeg ikke har flere rene. Et par af dem er babylyserød, aka grise farvede. Alle der så mig i mit fine piggyfarvede Helly Hansen termo undertøj, ved at jeg ikke bærer den farve særlig godt. Oh my god! Det er onde minder. Mig iført stramt farvet piggyfarve fra top til to. Not nice, NOT NICE!