Her vil jeg nedfælde tanker og oplevelser, som følger min person. Jeg er en blanding mellem stilletter og redningsvest - cosmopolitan og fernet branca. Ganske simpelt, jeg kan det hele på den halve tid.

onsdag den 28. januar 2009

Wii og gravide mave.

ih, hvor er jeg glad for mit arbejde. :) Jeg leger med perler, får knus, massage og spiller wii med de andre pædagoger. :D
Og det kan da godt være at jeg ind i mellem har snot på trøjen og savl i håret, men ingen danser som Flemse, og ingen har nogensinde været SÅ vild med mig, som Christina. Karina giver fantastisk massage, og den smule salv i håret, er nærmest ligemeget.

Problemet er bare at Bent, er meget glad for fysisk kontakt. Og meget glad for min mave. Og hvis man er en smule menstruations oppustet, er han faktisk ikek i tvivl om at man er gravid. Og sådan et rygte spredes - og pludselig står der en blanding af 24 mongoler, spastikker og bare helt almindeligt udviklingshæmmede og klapper dig på maven og spørger om de må se billeder af baby. Og søde mandlige pædagoger griner bare højt! Den er vældig svær at redde sig ud af.

onsdag den 21. januar 2009

Så lærte man det. :D

Jeg har lært noget nyt i dag. Jeg har lært at skifte en stomi. Og det er så fint nok. Men det er altså mærkeligt at man 10 min. efter at ha' hævet i en mands tarm, bliver inviteret på kaffe i hans lejlighed.

Jeg har det fedeste job. Jeg lærer at være glad og positiv og jeg lærer en masse om livet. Jeg bliver kæmpe smigret hele tiden. Og det er let at se om beboerne kan lide én eller ikke. Jeg får så mange knus og smil på en arbejdsdag at jeg bliver helt glad i låget.

Jeg vil foreslå alle at arbejde med udviklingshæmmede, det er enormt livsbekræftende.

torsdag den 15. januar 2009

Usj

Jeg har gjort det!!! Til mange ting.

Først har jeg afleveret verdens mest latterlige semester projekt. Som i aller mest latterlige, vores læres hjerne må være smeltet, hvis han godtager det halvfærdige lort.

Men jeg har også bestilt sommerferie. Med Daniel. Til om over et halvt år. Det er der godt nok længe til. Men det bliver hyggeligt. Og jeg glæder mig. Sommerkjoler, brune ben og drinks. Og fine sandaler. Og kjoler. Uh.

Men det mest imponerende er nok, at jeg har opgivet at blive 16 igen. Og derfor... Bestilt tid til tandlægen. - Det er længe siden, jeg sidst har været der. Faktisk løj jeg for tandlægen. Hun spurgte, hvor lang tid det var, siden jeg sidst havde været hos tandlæge. Jeg sagde omkring et år. Det er nok snarere 2,5.

Grunden til at jeg opgiver det der, 16års noget er nok mest.. at jeg ikke er 16 og helst ikke vil være 16 igen. Jeg ville være dagens største løgner, hvis jeg nægtede at fp min krop tilbage. For, jeg havde godt nok en pæn krop som 16 årig.
Men jeg var jo dum. Altså. Jeg var en teenager. Jeg syntes verden gik imod mig, mig alene. Jeg synes det var fedt at bytte sko med en veninde, så vi havde hver én.
Jeg fandt det hammer fedt at drikke så meget kiwi vin, at jeg brækkede grønt - og jeg kan ikke engang lide kiwi vin.
Jeg fandt det fantastisk at pjække fra tysk for at ryge hash, med de andre hoveder - hvilket resultere i at jeg idag, ikke aner tysk.

Noget andet er, at jeg faktisk finder det rigtig hyggeligt at være semivoksen. Sådan lave mad hver dag (som i ca. 3 dage om ugen), vaske tøj, sove i ske og faktisk ha' penge nogenlunde hele måneden. Jeg kan faktisk godt lide det.

tirsdag den 13. januar 2009

Blåt hår, ace off base, kiwivin, piercinger, mavebluser.

Pointen er, at uanset, hvor tit folk siger at jeg ligner en på 30, skyder mig til at være 27 og kalder mig voksen - så nægter jeg!

Jeg er ikke 30, der er længe til jeg bliver 30, og jeg har ikek lyst til at være 30.

Derfor, går kampen ind på at være ung og dum nu!
Så hvis der er nogen der vil med i klubben og hører ace off base og tude fordi at ham den søde, har drukket sig under og/eller har fået stuarest - så gi'r jeg sgu en flaske kiwi-vin.

lørdag den 10. januar 2009

Mmmmmja

Nu er vi nået så langt, som til den 10ende januar. Daniels fødselsdag. Og jeg blev vækket i morges af at min mor ringede og skrålede fødselsdagssang for ham. Hyggeligt.

Jeg er ikke en rigtig pige. Jeg finder prutter rigtig sjove. Og jeg træner i at bælle øl. Og jeg er altid den første til at foreslå nøgenhed og/eller strip.

Jeg kom for 10,5 dag siden, til skade lidt igen. Så jeg går egentlig og øver mig i at gå, uden det gør ondt. Og problemet er ikke så stort. Jeg kan intet mærke når jeg er fuld. Og følger jeg decembers stadie, hvor jeg var fuld 18 gange, er det jo slet ikke noget problem. Jeg vil dog lynhurtigt indrømme, at det ikke er mit mål.

Jeg må i bad. Jeg skal være sød og fin og tekkelig om en halv time. Hvorfor holder folk på 23, fødselsdag hos deres forældre? Hvad blev der af skumle bare, hvor man råber højt og giver omgang i fernet branca fordi man fylder år? Ja, altså.. Hvis der ikke er lagkage, bliver jeg ulykkelig - i hvert fald lidt.