Ingen SU. suk.

Jeg har lige tjekket min netbank, eller mine netbank. For jeg har to. Og det første jeg erfarede var at jeg havde fået en temmelig god løn. Men ingen SU. Og det er klart en fejl.
Det næste jeg lærte var.... Jeg kører klart for meget i taxa. Hvorfor gør jeg det?! Min sidste taxa oplevelse kostede mig 1348. Fordi jeg havde slukket tlf. Og jeg gider faktisk ikke snakke om det. For det er så latterligt og tragisk at jeg ønsker at glemme det.

Jeg har været på kursus i weekenden. Og det var sjovt. Lærte lidt, ikke så meget, som jeg havde håbet på. Men som ventet var der æbletræer, badeboldte, fodboldsspark og snoer indover.
Men når man sådan er strandet på Fyn - skal man jo med det dersens regionaltog. Og underholdningen i toget var... for mit vedkomne at sortere i min tlfbog.

Og jeg stødte på navne som 'Tysker - Torben', 'Stamgæsten', 'rød t-shirt' 'Smuk mand' og så de gængse, som jeg bare ikke aner hvem er. Et eller andet siger mig, at min mobil og mit nummer(?!?!) sidder temmelig løst på mig, når jeg har fået plus 4 øl.
Og det ved jeg ikke rigtig hvordan jeg har det med. For... En ting er at 'ham den søde får mit tlf'nr' men det er altså sjældent en garanti for at han er sød i virkeligheden. Jeg er jo knapt snobbet i mine valg af bare, så chancerne for at han endten er alkoholikker eller fisker er faktisk temmelig store.

Nu vil jeg sætte mig med min finger i nogle sæbespåner. Jeg fik nemlig hakket mig en smule i fingeren i onsdag, på job. Og nu er min fingerspids helt gul/blå af betændelse, så det er vidst ved at være nu.

Ha' en dejlig weekend, jeg vil nyde min.:)

Første skoledag.

.... Og det var fedt.

Jeg tror jeg er havnet i en fed studiegruppe. I Hvert fald hænger vi på hinanden det næste år. I hvert fald. Vores gruppe, startede godt ud, med at 33 % allerede var droppet ud, at én ville overflyttes til den internationale linje, snarest muligt, og én kun tog dette studie, for at komme videre på et andet.

Jeg synes vi klikkede, og var da også eneste gruppe der ikke gennemførte opgaven. Det skal nok blive spændende.

OH! Jeg glemte helt!

Jeg har fået sms' fra totalt lækre homoseksuelle kollega!

Der stod: hej betina, har du x fra føtex's nr? Knus totalt lækre homoseksuelle kollega

1. Sød, sød veninde fik mig overbevist om at jeg skulle slette hans nr. Hvilket jeg gjorde, fordi det var pænt pinligt tit og ofte at skulle være flov mandag, over fuldebeskeder, sendt i løbet af weekenden.
Så hvorfor er hans nummer tydeligvis stadig gemt?

2. Hvorfor skriver han ikke: Hej Betina, du smukke kvinde. Jeg vil ikke være homo mere, vil kun ha' dig. Skriv. Tusind kys totalt lækre homoseksuelle kollega


Det ville gøre mig gladere.

Hvorfor skal der være en titel?

Jeg har kendt en hel del mænd indtil nu. Nogle har været temmelig flygtige, og har nok mest bare været for at udfylde tiden.
Andre har været helt fantastiske, noget nær perfekte.

Jeg startede sødt ud, med at forelske mig i en bondedreng. Vi startede med at fucke vores forældres tlf'regninger op i skyhøje dimensioner i nogle mdr, før vi reelt set blev kærester. Derefter låste vores forældre tlf'erne for opkald til mobiltlf'er og vi fortsatte med vores mobiltlf'er*.
Han var sød. Jeg var knapt så sød. Han var 16, jeg var 14. Jeg fik mit eget værelse, hos hans forældre og vi var temmelig søde sammen.
Efter et års tid, rejste han på landbrugsskole - for det gør den slags jo. Og jeg blev temmelig trodsig, for det passede mig bestemt ikke. Så jeg gjorde ham temmelig jaloux, temmelig med vilje.
Så det gik galt efter omtrent 1½ år.
Ham ser jeg en sjælden gang i mellem, og hilser da stadig på ham.

Kort tid efter var der en ung gymnasieelev. Ham faldt jeg pladask for, og ham for mig. Men ingen af os, kunne håndtere denne nye følelse, og vi var derfor kropumulige sammen. Det holdt ikke så længe. Ca. 1 år.
Ham hilser jeg ikke rigtig på.

Da jeg var 17, og egentlig temmelig ligeglad med fyre, mødte jeg min eks. Og han var irriterende! Han var på det tidspunkt 21. Egentlig mødte jeg ham ikke dér, for jeg har altid kendt ham. I hvert fald hele min teenage tid. Han var ham med den kedelige kæreste, som gik op i biler.
Vi mødtes tilfældigt efter en EM kamp, hos min veninde (Danmark-Sverige), og fordi Danmark vandt, skulle vi mødes med min mor og hendes veninder(alle deres mænd var i Portugal for at se kampene) på x'et(det lokale sted).
Vi var temmelig fulde, dog ikke Mads, da han var i bil. Og han indvilligede, dog modvilligt, i at køre os derned.
Der kom han til at sidde ved siden af mig, og som den bly diskrete viol jeg er, tog jeg ham på låret fra vi satte os, og til han gik.
Han havde åbenbart fået mit tlf'nr. af min veninde, i hvert fald skrev han en af de der gængse sms'godnat-beskeder.

Dagen efter undskyldte jeg min lettere gramsen af hans, ellers nydelige, lår. Og derfra kørte den lidt frem og tilbage mellem os.

Nogle dage efter, var det fredag og vi samledes sædvanligvis til nogle øl og lidt vrikken med numserne(ikke for mit vedkomne, jeg danser ikke) i byen efterfølgende. Og dagende forinden, var der blevet lagt op til det helt store.
Jeg endte da også med at tage ham med hjem. Og det var fint.

Problemet kom først de følgende 14 dage, hvor jeg simpelthen ikke kunne slippe af med ham igen. Han var alle steder. Og.... Jo... Han var jo sød. Men! Jeg skulle jo begynde på hhx og være fuld og fri og sjov og MIG. Og det kom han lidt og ødeladge.

Resten er historie. Glade sammen. Hus sammen. Utroskab med silikonebrysterne og lange tider med ynkelig Betina.

Jeg tør godt indrømme at jeg stadig hilser på ham. :P

Siden da, har jeg kun haft flygtige bekendtskaber. Max 3 mdr. Peter toppede og tog en 4-5 stykker, men han er også det bedste menneske jeg har mødt, nogensinde.
Problemet er vidst lidt, at hver gang det virker seriøst, så får jeg kolde fødder og stikker af.
Og jeg ved virkelig ikke hvorfor. F.eks. Peter er et heeelt igennem godt menneske. Jo, han prutter temmelig meget, men hvis det er det største problem, burde jeg virkelig tage mig sammen.

*Min var i mine forældres navn, og endte med at blive taget fra mig om aftenen. :P

Så oprendt den store dag.

De kom! Mine elskede gummistøvler. Uha - så flotte.

Historier om mig.

Jeg er godt klar over at jeg er en smule selvhævdende, egoistisk og glad for mig selv, men... Det er min blog, så jeg må godt.

Når man sådan er hjemme på mini-ferie, er man jo nødvendigvis sammen med folk som kender én, og som har gjort det længe.

Det er jeg i hvert fald. Så er det at jeg er så heldig at mange af mine venner husker alle de dumme ting jeg gør, virkelig godt.
Og derfor blev jeg mindet om en episode, jeg egentlig ønskede at glemme.

For noget der minder om et helt liv siden, boede jeg i et lille lækkert hus i Rønne, med hr. eks. kæreste. Ham her hr. eks., arbejdede temmelig meget. Både som semi-selvstændig trykkeri-ejer og som taxachauffør. Dette bevirkede så at han tit var på arbejde. Heldigvis har/havde vi en masse fælles venner, som med glæde underholdt mig i weekenderne - specielt freddy har altid været dygtig til netop dén disiplin. Faktisk så boede han nærmest i vores gæsteværelse - hvilket var ganske hyggeligt.

Når man sådan underholdes i weekenderne, ofte med kortspil, øl og temmelig høj og skinger skønsang, jamen så ender jeg gerne med at blive fantasifuld. Og sikke gode idéer jeg har haft i mine sene teenage år.
Alle ved at grillmad - gerne cheeseburgers og pommes frites, er fantastisk føde, kl. kvart i kvalme, med mere end en halv ramme tuborg i blodet.
Dét ikke alle ved ér, at det er smart(eller virker smart) at indtage dette liggende i sengen, for så kan man bare falde i søvn når man er færdig med at spise.

Denne brilliante idé fik jeg en tidlig søndag morgen. Problemet var bare lidt.... At jeg var temmelig søvnig. Så jeg fik ikke helt spist op, inden jeg faldt i søvn.
Så da den kære taxamand kom hjem, fandt han sin kæreste smurt ind i cheese, pommes frites og uhyggelige mængder ketchup. Han flyttede så pænt tallerkenen og lukkede øjnene og fortrængte herligheden.
Da jeg så vågnede nogle timer efter, stødte jeg såmen på Freddy på trappen - i smurt alt godt fra mormors gril.

Da jeg senere havde været i bad og vasket sengetøj, troede jeg jo at denne lille fejl, kunne glemmes. Men ak nej. jeg bliver tit og ofte mindet om at spise i stuen -IKKE i sengen.

For lang tid på Bornholm.

Man ved man har været for længe på Bornholm, når man kan mærke man har taget på fordi man virker blødere end normalt.
Ens øjne er blodskudte og det syre i ens arme, bare af at tage makeup på.
Ens tandbørste er brugt for lidt, og ens fødder er beskidte.
Man har en efterhånden permanent øl-ånde og man er ikke sikker på om man har nået at hilse på alle dem, man burde hilse på.

Til gengæld har man brugt 3000 kr, på stamstedet x'et siden onsdag, hvor man entrede øen.

Jeg har været fuld! 4 dage i træk. Og det har været hamrende sjovt, men nu kan jeg simpelthen ikke mere. Så jeg rejser hjem. Hellere nu end senere. Desuden er mine gummistøvler sikkert kommet.

Lad mig tegne et billede for jer. Scenen er krystal bodegaen. Jeg kommer ind, i regnjakke, klasket morgenhår med en øl i den ene hånd og en pose chilicheesetops i den anden. Her støder jeg på min eks. kæreste. Ham har jeg ikke set længe. Og han skal giftes.
Jeg sætter mig ved siden af ham, og tilbyder, som det store menneske jeg er, at dele mine chillicheesetops med ham. Dette sker ved at jeg savlende mumler "SMAGE?" og stopper en brandvarm top ned i halsen på ham.
Derefter fortæller han mig at lige har købt en bil til trehundrede-nogen-og-tres-tusinde. Men i stedet for at blive synderligt imponeret er mit svar selvfølgelig at han burde ha' købt den i rød - for alle ved at røde biler er bedst.

Jeg tror ikke at han tænkte "Hende Betina er sgu da lækker, hvorfor droppede jeg hende?" Jeg tror nærmere vi var på "Arg.... Over to år?! WHY!!?"
Men det gør ikke noget. For jeg ved nemlig at deres økonomi er dårlig, trods sindsygt bilkøb - og hvis man bare kan føle sig lidt stor i al hemmelighed, så gør det ikke noget at han er sej, mit evige crush og at han ikke synes jeg er SÅ sej igen.

Okay, Sys Bjerres overmand er fundet.

Der burde være et link - men det er der ikke. Damn it.

http://www.youtube.com/watch?v=G1XRg11kgxM&feature=related

Total rædsel for commitments. I did it again.

Yes. Endnu en virkelig skøn fyr, har jeg fucket up i.
I hvert fald sidder vi begge to på Bornholm, på hver sin ende af øen... Og jeg tror ikke vi ses foreløbig.

Men det er vel godt nok. Det er jo det jeg vil. Eller noget. Jeg har jo selv sagt fra, takket nej og skubbet væk.

Og jeg brugte såmen alle undskylningerne....

Jeg har ikke tid, jeg ved ikke rigtig, osv. osv. Sandheden er nok at jeg fik kolde fødder, og at 2 mdr. uden hinanden i et meget tidligt forhold, er pisse længe.

Eller også så er jeg bare pisse ræd for at comitte med andre end mig selv. Dét kan også være løsningen.

Min lillebror kom også hjem til Bornholm i dag. I soldater tøj... Og han ser faktisk ganske godt ud, som lille kriger. Men men men men - han blev kasseret. Han har åbenbart en medfødt fejl på rygsøjlen. Så hvis han laver hårdt fysisk arbejde, så risikere han at blive lam.

Derudover så er min vuffi, syg... Igen igen. Og denne gang står hun ikke til at redde. Så min elskede Sjanty, som jeg har haft siden, min far og jeg hentede hende på landet, da jeg var 12, skal aflives. Dette sker på mandag, kl. 14.30.

Så alt i alt, er det en temmelig mærkelig uge. Jeg vil faktisk næsten kalde den rædselsfuld, men det ville også være total latterligt, ikke at fokusere på gensynet med x'et(mit stamsted) og alle øllerne med kammeraterne.

Aldrig mere blondetrusser. :'(

Ja, det er en tudesmilie. :'(
Alle piger/kvinder/damer ect. har prøvet at ha' et par trusser sidende liiige en smule op i -, det har jeg også. Mange gange endda.

I dag gik jeg måske med dem, deroppe liige længe nok. I hvert fald var jeg hårdt såret da jeg ankom til Cinemaxx måtte jeg fint fiske et par gule blondetrusser ud derinde fra, som var blødt fast i mig. Og det gør akkurat lige så ondt som at hive gaffa af brystvorterne. Det gør nemlig nas.

Jeg har så åbenbart fået et gnave-sår i tissekonen. Og det er ikke bare ude i siden, næh nej. Det er i midten. Lige der, hvor den slags absolut ikke må ske.

Oh suk. Og jeg skal endda til gynækolog i morgen........ Hos min meget unge læge........ Jeg får noget af et forklarings problem.... For som om mænd kender til dét, slid sår kommer i hvert fald ikke på nosserne grundet blondetrusser.

Når ens sexliv er gået fjølten og man ikke rigtig kan tale sammen....

....Så er det rart at kunne tage i tivoli og derefter drikke sig hamrende upassende berusede sammen. - Det gjorde vi lørdag. Det var meget spontant. Faktisk sad vi og stak til vores mad og nippede til vores rødvin(på en virkelig tøset facon), da jeg sådan lidt ud i det blå spurgte om vi skulle tage i tivoli og køre i rutchebaner. Han sagde ja, og vi løb ned og tog bussen.

Og vi fik faktisk både snakket - og sexet, den nat. Og det var faktisk rart. Altså.. Begge dele. Byturen var hyggelig, rutchebanerne sjove... Og selv det gyldne tårn, var ikke helt forfærdeligt.

Og jeg kan godt lide Peter, jeg kan godt lide at han bager på de tykke piger også. At han ikke synes det er mærkeligt at bestille 8 shots, gange to, og dele dem. Og at han blev så meget mere fuld og upassende end jeg. :D

Men det jeg faktisk synes er allerrarest er at man ikke behøves at lades som om, at man synes det er en pisse fin idé at han flytter til KBH, når ingen af os i virkeligheden synes det er årets idé. Så siden vi igår besluttede (eller han gjorde, jeg var bare enig) at Jylland nok var bedre og mindre forhastet, og at 2½ år jo ikke er så længe, og hvis vi er ment to be og jada jada jada... Jamen så har det bare været letter og mere rart.

Vi har løst boligproblemet....

Peter bliver boende i Sønderborg. Og vi har det faktisk begge bedre med det, end den anden løsning.

Det er total fjollet, vi har begge sat himmel og hav i bevægelse for at få bolig, studie og job til den kære hr. Emil, men ak ja... Vi føler også begge at det er totalt uoverskueligt at tage 'skridtet længere' selvom vi ikke skal bo sammen og egentlig bare kommer til at bruge færrere penge på tog. - Eller han gør, jeg er ikke så vild med det der Jylland noget.

Så nu er han igang med at pakke sine ting, godt han ikke nåede at få flyttet sit lort herover, og vi er begge mere rolige og bedre mennesker sådan all over, set.

Er meget meget pink bh i hvid, gennemsigtig skjorte for meget? Ej, vel?

Problemer i projekt bofællesskab.

Der er to, store problemer ved at bo to i min ellers så fine single-pige-med-mange-sko-og-virkelig-meget-rod-lejlighed.

1. Problem. Afføring! Hvordan skider alm. par, hvor de måske ikke synes det er allerfedest at resten af lejligheden ved det? Og her taler jeg om lyden. I min 27m^2 lille lydte lejlighed er det et problem, som snildt kan give hård mave. Virkelig.

2. Problem. TØJ! Hvordan pokker havde han tænkt sig at han skulle opbevare sit tøj, hvis det ikke skal ligge og flyde i en sportstaske på gulvet. Og det skal det ikke - mere.
Jeg har måtte sortere. Der røg i hvert fald en sort sæk ud. Altså, ikke at jeg rent faktisk havde det nede i en sæk, det blev selvfølgelig vippet ud i skakten, men ideen er der. Det var meget.

Jeg har brugt en hel aften på at lægge tøj sammen, for at skabe en enkelt hylde fri. Jeg har 28 hverdagstoppe, 14 hverdags t-shirts, 11 langærmet t-shirts, 7 festtoppe og 12 trænings t-shirt/toppe.

Det er altså nærmest umuligt at samle det sammen med et hav af jeans, nederdele, kjoler, skjorter, cardigans(oh gud, de gardigans), hættetrøjer, bluser osv. osv. osv. Men det lykkedes. Det lykkedes til slut.

Så nu har en én hylde. Den øverste, jeg kunne alligevel ikke så godt nå, uden at hive hele stakken ned i hovedet på mig selv.

Ud over disse to kæmpe problemer er der de alm. Hvornår er det nødvendigt at vaske op, og hvem skal gøre det og hvor længe en alm. middagslur tager.

Det er ikke kun lutter idyl at bo to i micro lejlighed.

Så er de på vej.

Yes sir! Hunter gummistøvlerne i lime var ikke til at finde i KBH'ske butikker. Til gengæld har jeg nu masser af masser af pangfarvet undertøj, sportsbh'er, bløde cardigans, skolegrej og træningstøj.

Men nu har jeg bestilt dem. Fra UK. Og det bliver så fint så fint. Limegrønne babies er på vej til mig. :D Yes sir! Burde få Peter til at sidde vagt ved min brevsprække og vente, vente, vente på at postmanden ringer på døren med MINE fine gummistøvler. Ih. Glæder mig. Og det tager næsten skuffelsen af at verdens fineste stiletter, kun fandtes tilbage i en 41 - som om nogen bruger str. 41.

Mmm... Hvor længe mon der går før jeg modtager mine fine gummistøvler.

2½ time, 35 timer og alt for mange timer.

På to dage har jeg været hjemme vågen i 2½ time. Det er sygt. Det der Føtex noget, det tager altså temmelig væmmeligt meget tid. Bliver nød til at droppe det.

I denne uge har NT77 sæsonstart.
Og fuck jeg er dårlig! Altså, jeg vidste godt jeg ikke var verdensmester.. Men i de toethalvtår der er gået, har jeg husket mig bedre - og det er altså lidt et chock at få. Ikke at jeg havde husket mig MEGET bedre, jeg havde bare forventet at jeg kunne huske en smule. Men tror egentlig det største problem er at jeg hader kritik. Og når man ikke kan springe trampolin, så kræver det altså en lille smule (konstruktivt) kritik. Og jeg er SÅ meget bedre til kommentare ala "Godt gået" "Pisse sejt" og "Skide flot Betina" end de modsatte "Kunne du mærke, hvad du gjorde galt der?" "Træk mere opad" og den ALLER ALLER værste "Prøv at forestille dig at du skal springe over en snor!".

Men uanset, hvad så ruller jeg rundt af grin det meste af tiden, så(konstruktivt og meget fortjent) kritik eller ej, så har jeg det jo tydeligvis skønt alligevel.

Om 35 timer kommer Peter til Danmark igen. Vi har ikke set hinanden ca. hele min ungdom... Og nu... Om lidt, kommer han og bor hos mig. Sådan helt seriøst. Fordi hans lejlighed bliver måske ikke hans alligevel, og sådan generelt er det vidst noget rod med den lejlighed.
Det der med ikke at se hinanden i rigtig mange uger, og så lige pludselig at skulle være sammen 24/7 i, jeg ved ikke hvor længe det tager at få et sted at bo, lang tid, ved jeg ikke helt, hvad jeg synes om. Det der med at dele skrivebord, seng og toilet i så lille en lejlighed, som min, er aldrig meningen. Uanset hvor glade man er for hinanden.

Men hey! Jeg er optimistisk. Det kan da ikke tage så lang tid at få en lejlighed?!

Desuden forstår jeg godt trangen til at gøre ulovlige ting i tivolis ballongynge, jeg har selv - mere end én gang overvejet ulovligheder, netop der. Men de har mere indvolveret nøgenhed end at springe ud over kanten, og jeg har hver gang kyllinget ud igen. Så så hardcore er jeg.

I forbindelse med selvmordet igår, har jeg hørt/set/læst en masse mennesker udetale 'hun ku' ha' hoppet ud foran et/en tog/bil/bro osv.' og der er jeg ca. så langt fra enig, som man kan være. - Der er ALTID mennesker der bliver berørt af et selvmord. Og jeg synes generelt det vil være ekstra egoistisk at begå sådan et, et sted hvor der er folk, der ikke nødvendigvis, i forvejen, er tvunget til at tage stilling til de mange spørgsmål omkring 'dit' selvmord.
Skal du endelig slutte dit eget liv, så gør det i dit eget hjem, så det kun er folk der i forvejen er tvunget til at tage stilling, der kan finde dig.

Hvorfor aldrig bare fuld?

Hvorfor er jeg altid fuld og upassende? Aldrig bare sådan hyggefuld?
I hvert fald så var jeg til en fest igår, sådan lidt teamparty...
Tror temaet var knep-på-trappen. I hvert fald var der adskellige der forsøgte sig med den disiplin, netop dér.

Elsker bare at træde over bollende mennesker, når man ankommer til festen. Så ved man også at festen er sjov.

Igår var jeg dog ikke upassende upassende (det skal jeg jo sige), men jeg husker med gru noget dans på AE. Og jeg var temmelig længe på vigerslev kro.

Vigerslev kro er et fantastisk sted, med fantastiske mennesker. Iris, foreksempel. En Finne, virkelig sød dame. Og Iris meget gode ven, som i følge Iris bare er en ven, Bent. Rigtig stille fyr, som bare sidder i hjørnet med sin øl.
Og tykke Tom, som sidder på Toms plads. Tom må kun få 4 skarpe om dagen, fordi han er så tung, at folk ikke kan løfte ham op, hvis han vælter.
Og fordi Ambulancen ikke vil komme til kroen mere.

Igår blev kroen så lukket, hvilket nok var meget heldigt for Ymer - bartenderen var hamrende fuld, af civil betjente. Det var lidt mærkeligt.

Alt i alt var det en super sjov nat. Indtil Daniel lagde sig til at sove på en bænk og jeg klemte min finger i min dør. Men det er hvad der sker.

Jeg er ikke ensom.

Nej! Slet ikke. Bare fordi man måske synger singstar ind i mellem, alene, giver det ikke folk ret til at kalde mig ensom. Jeg er derimod hamrende sej til singstar. Altså, de sange jeg plejer at synge i hvert fald. :D

Nu ved jeg at....

...Min lillebror er lige så lidt blufærdig som jeg selv er.

Og må man egentlig gerne kommentere sin brors 'udstyr'? Men han kunne vel godt, svinge et håndklæde om pikken, før han går ind til mig.

9570.

Om 9570 minutter, kommer Peter til Danmark. Og jeg glæder mig. Virkelig meget.

Det er efterhånden ret svært at kommunikere. Dels fordi jeg glemmer at hører efter når vi taler sammen. Men mest fordi vi nu ikke har talt sådan rigtig sammen i 5 uger. Og mails og sms'er og andet, bliver bare lidt hult, når man ikke har noget at berette.
Jo. Jeg har da haft det sjovt. Og jo. Jeg har da oplevet en masse. Men ikke noget vigtigt og specielt. Og det er altså pisse dumt at blive ved med at sms'e 'jeg savner dig' igen og igen, som et andet mentra. Derfor har jeg lidt bare...ikke skrevet så tit.

Nåh ja. Han flytter også ind, når han kommer hjem. Dét bliver spændende.. Haha. Ej, det er kun til der går orden i hans lejlighed, og det bliver sikkert smadder hyggeligt. Vi plejer jo at ha' det sjovt sammen.
Faktisk glæder jeg mig lidt. Men mest bare til han er hjemme. Den der 'bo-to-i-meget-lille-lejlighed' part er en midlertidig løsning, som jeg personlig ikke har den store tiltro til.
Jeg er så frygteligt hissig. Og der er ikke vildt meget plads.
Men på den anden side, så er det ret dejligt at komme hjem sent om aftenen, og blive modtaget med et kys, en kop kaffe og et 'har du haft en dejlig dag?'.
Og det aller bedste er når han vågner om natten og hiver mig hårdt og meget tæt ind til sig, så jeg er ved at blive kvalt af arme, dyne og varme. Oh ja.

Måske er det alligevel ikke så tosset, hvis han flytter ind. :) - og nu er det kun 9555 minutter tilbage.

Den er DØD!

Jeg ligner en på etparogtredvie. Tak for lort Daniel danser dynamisk dejligt. Tak!
Altså.. Skal der være over ti-års aldersforskel på min alder og så gættet, så gæt i det mindste på 11. Det er LANGT mere realistisk.

Og ikke nok med det, han var også blevet skuffet da han første gang lagde mærke til mig. Bare fordi jeg ligner en på etparogtredvie og ikke er helt så solbrun, slank og langbenet, som jeg måske kunne være. Livet er unfair. Eller Daniel er. ;)




For ikke så lang tid siden, fik jeg en orkide. Eller det er nok alligevel 2½-3 mdr siden. Og det er da en bedrift at den levede så længe.
Men nu er den altså død. Den har tabt alle blomsterne. Og jeg vil jo ikke begynde at sige 'hvad sagde jeg' for det er jo egentlig ret tragisk, at den er død. Den var jo fin. Men da jeg fik den foræret, var jeg lidt småstiv... Solen skinnede trods alt, og de af os der kom tidligt til den der grilfest, nød et par kolde rammer øl i haven, mens vi ventede, sagde jeg faktisk at den nok ville dø. - Det var ikke min mening at virke utaknemmelig, for den var skide pæn. Men altså. Den døde jo også.

Tror dog problemet ligger i at jeg flyttede den fra dens fremtrædende plads blandt rodet på bordet, og så til en mindre synlig plads på min reol.... Og der fik den ikke helt den opmærksomhed [læs: vand] den egentlig fortjente.

Blandede følelser.

Shit!

Min støvsuger gik i stykker, mens jeg brugte den. Eller... Måske lidt før. Men slagen knækkede. Og øh.. Den er brugt måske fire gange?

Nu har jeg selvfølgelig en undskyldning et øjeblik, men det var stadig lidt irriterende. Mon jeg har kommet til at træde på den, mens den har ligget og ventet på at jeg ville tage mig sammen?

Liiige for at gøre klart.

Jeg stod ikke og smækkede igennem med hele min vægt! Det var et uheld, jeg drejede med armene ned langs siden.

Sagde noget nær. Ups. Hov. Øh.
Og han svarede så. Det var total skridt kontakt, det der Betina.
Og jeg grinede bøvet.
Han kom med en lam joke.
Jeg grinede hysterisk.
Han spurgte hvad mig nummer var.
Jeg grinede stadig.
.....Meget længe.
Og sagde så 193 - som ér mit nr.

Og han spurgte om jeg blev genert nu.
Hvilket ikke hjalp.


ARG!

Jeg er det pinligste menneske i verden.

Totalt lækre kollega, er tilbage hvor han hører til. Yes sir! Og sikke et smil.
Men, men, men.. Slikhåret var der stadig. Men dét må være regnen.

Da jeg så havde fri, og stod og blomstrede med mine kontanter i Kundeservice, kom jeg til at slå ham på dilleren!?!??!? OH MY GOD!

Og dét er jo i sig selv mega pinligt, men dette vidunder af en mand, kommenterede det højt og grinende - og LÆNGE. Og jeg endte med at blive flov, fnidret og grinende. Og kunne ikke svare på helt simple spørgsmål.

Så hvis du er homoseksuel og lækker, og i dag er blevet slået på dilleren af den, i dit selvskab, mest fnidrede teenage agtige tøsepige. Ja - så UNDSKYLD!

Hr. Kæreste kommer snart hjem til mig igen. Det bliver helt fantastisk. Faktisk begynder han allerede tilbageturen på torsdag. Der kører de nemlig mod Brisbane igen, hvor de skal flyve næste onsdag. Og selvom jeg tror han svigter mig med den der kænguru aftale vi havde, jamen så synes jeg stadig han er ret sød. Også selvom han har forladt mig i noget der ligner HELE MIN UNGDOM.

Jeg bør rydde op. Jeg SKAL rydde op. Jeg får lige om lidt gæst. Stand up og pizzzzza. Og jeg kan godt lide stand up. Og pizza.

Lykkelig i regnvejr.

Jeg ville være et meget lykkeligt menneske, i regnvejr, hvis jeg var ejer af et par limegrønne hunter gummistøvler. For... Regnvejr er rart. Men ikke når man har våde strømpesokker, inden man forlader den grund man bor på.

Prøv lige at se det fede i et par jeans nede i et par gummistøvler i den farve. En hvid lang tanktop og en regnjakke (i dette tilfælde min sorte helly hansen) hængende om skuldrene. Dét ville altså være fint.

Chicklits er by the way, den aller bedste måde at slappe af på, til regn og blæst... Med kakao og vingummier og hygge. Og dyner. Og helt alene tid. Oh! Det er dejligt.
Dét eneste jeg ikke selv kan klare er noget guitar noget, nede i fodenden. Ville elske, hvis Peter sad og bandende over at akorderne ændrede sig, eller hvad han nu plejer at brokke sig over.

Forresten, så overdrev jeg ikke igår, mht. den debile lillebror. Han kørte forbi hovedbanegården i bus?! Seriøst, han opdagede den ikke (okay, det var så bagved, men stadig???), og stod først af da jeg ringede til ham. Men han nåede militæret. Og det var da heldigt.

Forresten, totalt lækre kollega er nu rykket lidt nedad på ragnstigen over perfekte mennekser.

1. Han er rykket over i kiosken. Hvad er det for noget?! Dér kan jeg jo ikke sidde og falde i svimer over hans nakke eller smil.

2. Han har fået slikhår?!?!?! Dette kan dog skyldes regnen, så han er undskyldt indtil næste gang.

Men tilgengæld smiler han stadig pænt, selvom han skaber sig. Og ooooh, han er så sød at snakke med. Men slikhår og kiosken går ikke.

Aprospos koisken. Er der nogen der ved om koisken i Føtex nørrebro, sælger klippekort og frimærker?

Oh my gosh, min bror er debil!

Seriøst, han ender med ikke at komme til Slagelse i morgen, og hvis han endelig gør det, så kommer han med garanti for sent.
Men han er altså også en abe, men for pokker da nogle sjove billeder til periode kort han fik taget. Jeg ér altså åbenbart ikke den eneste der bliver overrasket over blisten, og endten ikke er på billede eller også ligner en der har fået stød af en hårdtørre.

Og dog...

...Jeg har tabt mig, min røv er blevet mindre. Jeg ved ikke om dette skyldes min ekstra træning på Fanø, eller mit uheldige maveonde her i denne uge. Men i hvert fald er jeg nu en røvstr. 38. Og dette kunne jeg sagtens skrive mange sider om - hvis jeg ikke havde så travlt. :S

Forresten..

...Så synes Peter at jeg skal lave en blog, kun om ham.

Altså, jeg synes jo han er rar og alt det der. Men en hel blog er altså ret meget. Og nu har jeg ikke set ham i noget der minder om et helt liv, så jeg synes måske det er ret grove krav.
Har KUN fået 3 postkort. Unfair't.

Sådan.

Så er det søndag, hvilket betyder at jeg om en time, skal hente Anders.
Jeg er derfor igang med projekt 'Virk som et ordensmenneske', fooor.. Jeg har vidst på en eller anden måde, fået dem der hjemme til at tro at jeg er blevet ordentlig. :S Hvordan det er lykkedes mig, aner jeg virkelig ikke. Men illusionen er meget rar.

Problemet er bare at der er sprunget et eller andet stort og meget larmende i min meget lille lejlighed, så nu spurter jeg rundt og smider papir og andet affald i en kæmoe sæk. Hvorfor er det at jeg river regninger i stykker når de er i orden, og derefter smider dem på gulvet?!?! Jeg undres, men det gør jeg faktisk hver gang jeg skal ha' gæster og løber rundt som nu.

Og når jeg nu alligevel, skal redde seng, hvorfor så ikke gøre det på begge halvdele, i stedet for kun den ene? Det ér også lidt fjollet.


Og hvilket slags mennekse er det som har 4(!!) u-udpakkede tasker liggende med vasketøj i? Altså, hvor meget tøj kan man ha?
Og hvorfor være væk en hel måned(til blandede destinationer) og så nøjes med at pakke toilettasken op - og den er ikke engang pakket op, den ligger bare ude på gulvet i badeværelset. Ih, Betina, bliv nu fornuftig.

Der udover vil jeg gerne ha' at personen som stiller tomme øldåser på mit badeværelse, melder sig. For det er da godt nok noget mærkeligt noget at gøre.

....For det kan da ikke være badebajere fra sidst jeg kom hjem fra byen af, vel?

Facebook.

Jeg har lige ændret civilstatus på facebook, og i den forbindelse skrev jeg at Peter var min kæreste, men før at det bliver 'gjort officielt' skal Peter lige godkende det.

Og jeg ser potentiale i det der. Det havde været SÅ sjovt, hvis man bare kunne finde en tilfældig og sætte på som kæreste, det havde været SÅ sjovt.
Helst folk som ikke synes man er fantastisk.

Jeg mødte først Peter efter vi havde skrevet sammen læææænge, 3-4 mdr, sammen på msn. Vi mødtes igennem spillet Travian - og ja. Det er SUPER nørdet, men han var god, jeg var ikke.. Og med lidt kvindelig charme fik jeg ham til at ofre sine mænd på at beskytte mine byer, når jeg lavede ballade og derfor blev angrebet.

Før vi mødte hinanden havde vi en samtale om kærestebreve. Og Peter mente de skulle være håndskrevne med hjerter over i'erne for at tælle.

Jeg gik så halvvejs og lavede et i paint og sendte det til ham på mail. Og - han svarede faktisk ikke engang ja. Sådan rigtigt, i hvert fald.



Strengt.

Nasserøv.

Bien drikker min juice. - Det må den ikke. Jeg havde selv lyst til den.

Så!

... Er jeg klar-parat-skolestart.
Jeg har skrevet under på min tilmelding og søgt SU. Dét er nu alligevel nemt, at det hele kan gøres over nettet, så man slipper for tlf'køer.

Fordi jeg er syg og keder mig. :D

Så fine krøller har Peter. :D (havde, dette billede er pænt gammelt)

Totalt yndlings beverly hills afsnit.

Ooh! Hvordan der er nogen, der ikke kan stortude, over dagens afsnit af BH, der hvor Donna Martin, bliver suspenderet.
Hvordan kan NOGEN OVERHOVEDET lade være med at tude over det venskab de har kørende er forbløffende.

Og jeg kan ikke lade være med at tænke om, jeg har venner der ville gøre det samme for mig. Nok ikke, men altså.. På de skoler jeg har gået må man også godt drikke sig i hegnet.

"Fordi der ikke er nok udfordring i det for en pige som dig.."

Nådada.

Okay, du har set mig nøgen, og derfra ved du så at det studie jeg vælger at studere ikke har udfordringer nok til mig. Jadada.

Jeg forstår ikke teenageres tankegang. Specielt ikke unge fyre, som tror de er verdens mænd.

Og jo - jeg ved godt det var fjollet at være sammen med ham, der år tilbage.. Men han så altså ældre ud, jeg troede rent faktisk at han var på min alder. Nå.

Men nu er han så blevet 18, bor i lejlighed hans forældre har købt til ham, hans forældre betaler hans husleje, mad, tøj og alt andet han behøver. Så hans SU er faktisk kun til byture.

Og jojo, det er da meget sødt at han bekymre sig om min fremtid (Som om), men han ved da ikke en skid om noget som helst. Han vil bare gerne gå i klasse med mig - eller something.

Som om CBS er et hårdere studie end den sociale højskole.

Madforgiftning - det klammeste i verden.

Ser-i-us-ly! Yikes.

Jeg har været til lægen i dag, og det var hans konklusion på at jeg intet har kunne holde i mig, de sidste 1½ døgn. Og det er altså ikke blevet mere charmerende efter en konklusion blev stillet. Jeg har kastet op de mærkeligste steder. :S

Men sådan ér det altså bare. Så må jeg få det bedste ud af mine tvugne fridage på toilettet. Foreksempel har jeg sorteret mine shampooflasker og sprayet med clorinspray overalt. - Så nu håber jeg ikke jeg skal derud lige forløbig, da der er en temmelig stram lugt af klorin.