Her vil jeg nedfælde tanker og oplevelser, som følger min person. Jeg er en blanding mellem stilletter og redningsvest - cosmopolitan og fernet branca. Ganske simpelt, jeg kan det hele på den halve tid.

torsdag den 27. november 2008

3. sal på krykker.

Karma har gjort det igen. Altså mig og karma, denne gang var vi vidst begge lidt skyld i mit uheld.

I hvert fald er jeg nu udstyret med en fin tynd elegant ankel og en fed og blå én. Og to stk. krykker. For... Sandheden er jo nok bare at jeg er en klovn. I hvert fald, skulle en smart-ass springer og jeg (som nok er lige så røvsmart) springe over måtterne i mellem trampolinerne - og det gik da også nogenlunde... én gang. Så var der derefter bare ikke så meget der gik mere.

Og nu er finten den, at alle jeg kunne drømme om at 'bo' hos, bor på 3. sal uden elevator, inkl. mig selv. Og det er altså ikke lige sådan at komme derop på krykker.

Og så kom jeg lige til at sige ja, til at tage på arbejde søndag, hvor vi skal på julemarked, jeg glemte bare liiiige at fortælle at jeg er på krykker. :-S Ups.

tirsdag den 25. november 2008

Det der med kærester....

... og tøj?!?!?

Når man vasker deres tøj, og de sådan henslængt siger, 'du kan jo bare ligge det i skabet, på en hylde' - hvor pokker skal mit tøj så være? Jeg har i mit skab 4 hylder og 5 kurve-skuffeting.
Men jeg har også 18 maskiner vasketøj, hvis det alt sammen skal vaskes på én gang, som foreksempel ved sodskader osv.
Og jo, jeg har en del kjoler, skjorter og andet hænge tøj. Men jeg har bestemt også liggetøj til 4 hylder og 4 kurve-skuffeting.

Jeg har måtte ofre mig, og ligge nederdele og bukser på samme hylde, og så må jeg bare sørge for at have 2-3 maskiners vasketøj altid. ;)

Min mormor og morfar kommer om en time. Og der er sodavandsdåser over hele mit gulv, de må ha' ligget der længe, for jeg mindes ikke at ha' drukket sodavand på længe.Jeg skal vidst også lige hurtigt ha' sorteret bunker på skrivebordet, for jeg mindes at mine bedsteforældre ikke rigtig sætter pris på begrebet hyggerod. Og jeg mindes at de er sådan nogle der undres over antallet af neglelakke på skrivebordet, og hvorfor der er både parfumer og hårlak. Og jeg som troede at alle vidste der skulle adspredelse til genialitet. Ak.

Jeg har et 'Love chocolate' krus, med malerpletter, fra den periode i sommers, jeg måske troede mit talent(Som stadig ikke er fundet) lå i maling, det bruger jeg til opbevaring af skrivebordsrelaterede ting.
Lige pt huser det 2 stk's foundations, 2 stk's mascara, 1 stk eyeliner, 1 stk 8 our creme, en smørekniv, en passer, 2 stk's kuglepenne og dimser til høretlf'er.

Derudover rummer mit skrivebord en bunke cd'er, mapper, ubetalte glemte regninger, clips, tape, USB, ekstra mus, hårlak, farvepatroner til en ikke helt installeret printer, vatpinde, creme, blokke, 4 neglelakker i specielle farver, snotpapir(ubrugt), cykellygter, pas, bøger, billeder og usorterede papire.
Og så de ting der skal være der, printer, tastetur, mus, skærm, blomster, lille ugly orange lampe (arvet fra min bedstefar, kiks, glas og vandkande. :)

Jeg øver mig i at være rebelsk ved ikke at sætte mine sko/støvler/stilletter og andet fodtøj på plads i dag. Weha!

tirsdag den 18. november 2008

Så er det vidst hellere ikke værre.

.. Når man sådan har sundet sig lidt over rengøring i kødland, så er det vidst hellere ikke værre.

Altså, jeg får jo nyt køleskab. Og maden kan erstattes. Irriterende ja, men ikke jordens undergang.

Daniel forbud i min lejlighed!

Han er meget sød, men fra nu af må vi ses offentligt, eller hos ham.

Fordi..... Jeg har simpelthen hverken tid eller overskud eller råd til at lade ham torturere her mere.

Først kom vi til at brænde min lejlighed ned. Det var et uheld og vi var to om det.
Og når jeg endelig får den igen. Vil han være hjælpsom og afrime min fryser, hvorefter han smadre den, og alt tør op og laver en flydende mixtur af et par lækre bøffer, en masse kylling, is, ffrugt, grønt og færdig-morretter. Som derefter flyder ned i mit køleskab og ud over hele mit gulv.

Så nu er jeg sikkert igang med at lave verdens klammeste vandskade ned til underboen, mens jeg må smide alt spiseligt ud. Arg, jeg synes ikke det er fedt.

lørdag den 15. november 2008

Spøjs og uventet hilsen.

Danmark er et meget lille land. Og min mormors veninde er tilfældigvis søster til min gamle svigermor.
Og alle de gamle (og sikkert også unge) var samlet til fødselsdag igår. Og idag har jeg så fået en hilsen, gennem min mormor, fra min gamle svigermor. Og et ønske om en mailkorrenspordance.

Det finder jeg lidt mærkeligt, for pheeew, troede ikke hun syntes om mig, i sin tid, da alle ods sagde at det var mig og hendes søn for ever and ever (and ever).
Men jeg var altid så glad. Og hun savnede mig, og ville gerne følge med i mit liv.

Jamen jamen jamen. Hvad gør man så? Skriver damen en mail? Og fortæller lidt om løst og fast, spørger ind til børn og børnebørn, og har på den måde en fantastisk vej til alt sladderen? Jeg ved det ikke.

Har slet hellere ikke tid, er igang med at varme lasagne og burde slet ikke være så nøgen, som jeg er. Og skal også ha' pakket tyl, glimmer og champagne i en rygsæk. ARG! Så meget at gøre...

Men om ganske få timer, er jeg sikkert ganske småstiv på vej til årets føtexjulefrokost - og så er alle kvalerne glemt.

Nu vi er ved det, jeg har fået nyt job. Så sejt.

mandag den 10. november 2008

J-dag og helt nye svigerforældre.

Jeg stiller op som præsident for verden, med valg løftet om at j-dag + 1. j-dag skal være nationale helligdage. For my god, jeg har været træt siden lørdag morgen.
Jeg tog i fredagsbar med mine studiekammerater. - Og efter trampolin fandt jeg dem igen. Det var sjovt. Og jeg brugte alt jeg ejer og har på julebryg og tuborg fad. Og det var skønt.

Da jeg så valgte at tiden var inde til at tøffe hjemad, klemte jeg min hage-delle i min cykelhjelm. Hvilket burde være indikation til at jeg burde trække hjem. Men dog slingrede jeg videre alligevel.

Efter en milliard timers arbejde lørdag, tog jeg så til nord-sjælland, for at møde Daniels forældre. Og det var hyggeligt. Der var god mad. MEGET, virkelig meget, mad. De var langt fra så skræmmende som jeg havde fået fortalt.

Pelle og Hannah = kat og hund er nogle af de skønneste dyr jeg nognesinde har set. Og min kat-fjenskhed fik lidt af en prøve. Mest fordi at Pelle the cat, åbenbart normalt ikke vil pettes af fremmede, men alligevel lå på mit skød meget af tiden, og _næsten_ spant. Der blev jeg lidt blød om hjertet.

Men vil stadig hellere ha' en hund.

torsdag den 6. november 2008

Ps. Den vigtige lampe.

Forresten, så er spørgsmålet løst.

JEG HAVDE LAMPEN - IKKE LASSE. Lampen i børnehaven var MIN.

David Owe, Opvask, kærester, Anders Matthesen og surmuleri.

Min lejlighed er nu indflytningsklar - faktisk bor jeg her nu. Det er dejligt. Jeg elsker det. Uf! Jeg elsker den faktisk så meget at jeg er igang med at vaske op, for rod og skidt og opvask i helt nymalet og duftende lejlighed er forkert. Så jeg vasker op.

Mine forældre måtte jo, som skrevet, overtage for deres debile datter. Og det gik lynstærkt, da først far Jes råbte grimme ting. Men de har så været i min ruin siden lørdag (sådan on and off), jeg har set min far samlet set 1 time og 15 min. og vi nåede at råbe af hinanden, inden der var gået 5. Og min far og jeg kan ellers altid sammen. Det er os der plejer at holde sammen.
Jeg synes det er sært.

Min starfucker mor, og jeg har set hinanden lidt mere. Og det plejer nu også at være helt fantastisk dejligt. I går tog jeg hende med til trampolin, bare fordi jeg kunne. Og mens vi gik rundt der i Grøndalscenteret, så vi David Owe - min mor var helt fjollet.
Jeg har aldrig fundet ham helt så fantastisk, og det hjalp da bestemt ikke da jeg så at han 1. gik i hvide tanga'er under sine hvide (gennemsigtige) shorts 2. var herre dårlig til squash!

I dag skulle jeg ha' været til Anders Matthesen i Sønderborg, og jeg er ikke i tvivl om at det havde været helt fantastisk fedt. Selvom jeg ikke er helt vild med hverken tog eller sønderborg. Men der ville være øl, stand up og über cool mennesker. - Og det ville ha' været gratis.
Men ak ja. Dét er jeg så ikke.

Jeg har sprunget ud. Sådan helt ud, på facebook og alt muligt. Jeg har fået en kæreste. Og jo, det har da stået på lidt tid. Men nu er det altså officielt. Sådan helt. Så meget, at min onkel faktisk ringede og inviterede ham på and til Mortens aften. Men det er ok med mig. Jeg er helt cool med det. Har vendet mig til det der med at ha' en kæreste. Har trods alt boet der i 4 uger.

Eneste ulempe ér, at jeg aldrig-aldrig-aldrig er alene. Eller jo, jeg er alene lige nu, sidder faktisk og prøver at finde ud af, hvad det er jeg har spildt i mit hår - det kan være HVAD SOM HELST!
Men om lidt kommer Daniel tilbage. Med rene bukser. Min mobil-oplader og mit vækkeur. Og spiser den kage jeg har bagt.
Jeg føler mig som én, på et par og firs. Ca.

Jeg er træt af at blive kaldt sur. Det er rigtigt jeg ikke smiler, ja. Men for pokker da menneske, der er sgu da andre former for humør.
Men tydeligvis ikke for mig.
Der er:

Overstadig lykkelig.
Hyper sukkerhøj.
Glad.
Fuld.
Sur.

And that's it.

Så... Hvis du møder mig i byen, iført trætte fødder og intet smil. Så er det ikke fordi jeg er træt og gerne vil hjem, men fordi jeg er SUR. :( SÅ ved du det. - Du kan dog prøve at byde mig en fisherman, de plejer at hjælpe på alt. :D

mandag den 3. november 2008

Glimmerdåser og søvngængere.

Jeg kan godt lide tør humor - faktisk elsker jeg tør velrettet humor meget mere end kage. Specielt, hvis den kommer fra personer som ikke normalt joker konstant.

Eksempelvis blev Kenneth kaldt en glimmerdåse. Og det er så malende en beskrivelse, at jeg nær havde tisset i bukserne af grin. For Kenneth er det mest pink menneske jeg kender. Han er cool.

Der udover har jeg i weekenden været ansvarlig overfor en flok meget meget søde piger, i en hytte i sverige.

- Og grundet det, har jeg ikke sovet ret meget. Der var nemlig en søvngænger i blandt. Første nat, omkring kl. 00.45, kravlede hun ud af vinduet. Og da vi fandt hende igen, kunne jeg ikke få mig selv til at sove trygt, altså.. Der lå en sø lige nedenfor. Men egentlig var jeg mere bange for at hun ville slå en af os ihjel. Hun kan jo i realiteten drømme hvad som helst.
Hvis hun drømmer at vi/de eller andre er onde, og at hun SKAL kvæle os under en pude, så ser jeg helst at det ikke sker - og skal det ske, ja.. Så skal det ikke ske på min vagt.
Derfor sov jeg nærmest ikke.

Jeg har svært ved at vælge mellem sex og Ally. Det tragiske er nok at jeg får et valg. Og at Ally er på dvd.