Her vil jeg nedfælde tanker og oplevelser, som følger min person. Jeg er en blanding mellem stilletter og redningsvest - cosmopolitan og fernet branca. Ganske simpelt, jeg kan det hele på den halve tid.

søndag den 7. september 2008

Fuld fart frem mod jul.

Yes! Jeg har lige tjekket min kalender og der er ganske få weekender, hvor jeg ingen aftaler har.

Altså.. På fredag kommer Line fra Jylland, da vi skal til Fanø-møde lørdag. Vi har så talt om at låne en trampolin fredag og så hygge os med den. Inden vi tager i tivoli med resten af det fantastiske Fanøteam og høre alphabeat.
Så er der det der møde.

Weekenden efter er nok den kedeligste indtil jul. Og den er slet ikke så slem. Fra ons-fre er der noget rus-halløj. Lørdag skal jeg hjælpe verdens sødeste menneske med at flytte. Og søndag skal jeg på arbejde.

Weekenden efter er der træner kursus, og jeg tager afsted fredag, for at besøge min kammerat, få mine sparreribs og for at køre motorcykel. :D

Weekenden efter skal torsdag bruges på at bage pølsehorn hos en fra min studiegruppe, som har fået pligten, da han kom 4½ dag for sent i skole. - Som han sagde, jamen jeg var på Skanderborgfestivallen, fair nok.. Det er så fire uger siden, kammerat.
Fredag er der forfest. Og lørdag er der klassefest for det fantastiske hold C.
Vi vælger at holde forfesten direkte efter fredagsbaren, og så festen om lørdagen, fordi alt andet er spild af tømmermænd.

Så er der nogle weekender, hvor mine forældre kommer på besøg og jeg ellers ingen ting har at gi' mig til.

Og så er der Oktoberstævne. Dét er dér, hvor den famøse baglænder burde være på plads - det er den ikke, og er begyndt at tvivle kraftigt på at den når det.

Weekenden efter er der Levocup i Sverige.

Og så er vi efterhånden langt inde i november. Og der skal jeg passe Josefine <3 og til julefrokost og være upassende. :D
Barbus er et sejt koncept.

Så lige om lidt er det altså jul. Og lige før det har jeg jo fødselsdag. På en tirsdag. I oktober. Hvor det højst sandsynligt regner - fordi.. Sådan er det.

Mine planer i retning af min fødselsdag går lidt på, at finde én der laver fantastisk lagkage og få ham/hende til at lave en kæmpe en af slagsen - til mig.
Lagkage er nemlig godt.

Ingen kommentarer: