Her vil jeg nedfælde tanker og oplevelser, som følger min person. Jeg er en blanding mellem stilletter og redningsvest - cosmopolitan og fernet branca. Ganske simpelt, jeg kan det hele på den halve tid.

mandag den 20. oktober 2008

Alt for få lejligheder til tyl!

Oh.. Jeg har lige bagt prinsessemuffins. Med pink glasur og hjerte krymmel. De er ikke så pæne som de lyder. Og brandalarmen gik igang.

Kender i det, når man sådan tænker lidt over tingene. Og man har fødselsdag på en dum tirsdag. Og man bliver 22, og der egentlig ikke er nogen fantastiske lejligheder til tyl og balloner? Det er min egen skyld at der intet skal ske, det er ganske selvvalgt.
Men tror måske stadig jeg skal spise pizza og læse lektier i balkjole. Bare sådan fordi livet er bedre i tyl.

Jeg tager konsekvent 4 kg på, på Bornholm. God mad og mange øl. Og denne gang var der selvfølgelig også lagkage i mængder, der aldrig vil kunne forsvares. Fordi. Min far. Han er bagermester. Og jeg er hans prinsesse. Og han vil gøre alt for at se mig smile. Og flødeskum gør glad.

Jeg har købt en parfume der dufter af syntetisk jordbærslik. Den er rar.

Ingen kommentarer: