David Owe, Opvask, kærester, Anders Matthesen og surmuleri.

Min lejlighed er nu indflytningsklar - faktisk bor jeg her nu. Det er dejligt. Jeg elsker det. Uf! Jeg elsker den faktisk så meget at jeg er igang med at vaske op, for rod og skidt og opvask i helt nymalet og duftende lejlighed er forkert. Så jeg vasker op.

Mine forældre måtte jo, som skrevet, overtage for deres debile datter. Og det gik lynstærkt, da først far Jes råbte grimme ting. Men de har så været i min ruin siden lørdag (sådan on and off), jeg har set min far samlet set 1 time og 15 min. og vi nåede at råbe af hinanden, inden der var gået 5. Og min far og jeg kan ellers altid sammen. Det er os der plejer at holde sammen.
Jeg synes det er sært.

Min starfucker mor, og jeg har set hinanden lidt mere. Og det plejer nu også at være helt fantastisk dejligt. I går tog jeg hende med til trampolin, bare fordi jeg kunne. Og mens vi gik rundt der i Grøndalscenteret, så vi David Owe - min mor var helt fjollet.
Jeg har aldrig fundet ham helt så fantastisk, og det hjalp da bestemt ikke da jeg så at han 1. gik i hvide tanga'er under sine hvide (gennemsigtige) shorts 2. var herre dårlig til squash!

I dag skulle jeg ha' været til Anders Matthesen i Sønderborg, og jeg er ikke i tvivl om at det havde været helt fantastisk fedt. Selvom jeg ikke er helt vild med hverken tog eller sønderborg. Men der ville være øl, stand up og über cool mennesker. - Og det ville ha' været gratis.
Men ak ja. Dét er jeg så ikke.

Jeg har sprunget ud. Sådan helt ud, på facebook og alt muligt. Jeg har fået en kæreste. Og jo, det har da stået på lidt tid. Men nu er det altså officielt. Sådan helt. Så meget, at min onkel faktisk ringede og inviterede ham på and til Mortens aften. Men det er ok med mig. Jeg er helt cool med det. Har vendet mig til det der med at ha' en kæreste. Har trods alt boet der i 4 uger.

Eneste ulempe ér, at jeg aldrig-aldrig-aldrig er alene. Eller jo, jeg er alene lige nu, sidder faktisk og prøver at finde ud af, hvad det er jeg har spildt i mit hår - det kan være HVAD SOM HELST!
Men om lidt kommer Daniel tilbage. Med rene bukser. Min mobil-oplader og mit vækkeur. Og spiser den kage jeg har bagt.
Jeg føler mig som én, på et par og firs. Ca.

Jeg er træt af at blive kaldt sur. Det er rigtigt jeg ikke smiler, ja. Men for pokker da menneske, der er sgu da andre former for humør.
Men tydeligvis ikke for mig.
Der er:

Overstadig lykkelig.
Hyper sukkerhøj.
Glad.
Fuld.
Sur.

And that's it.

Så... Hvis du møder mig i byen, iført trætte fødder og intet smil. Så er det ikke fordi jeg er træt og gerne vil hjem, men fordi jeg er SUR. :( SÅ ved du det. - Du kan dog prøve at byde mig en fisherman, de plejer at hjælpe på alt. :D