Jeg har gjort det!!! Til mange ting.
Først har jeg afleveret verdens mest latterlige semester projekt. Som i aller mest latterlige, vores læres hjerne må være smeltet, hvis han godtager det halvfærdige lort.
Men jeg har også bestilt sommerferie. Med Daniel. Til om over et halvt år. Det er der godt nok længe til. Men det bliver hyggeligt. Og jeg glæder mig. Sommerkjoler, brune ben og drinks. Og fine sandaler. Og kjoler. Uh.
Men det mest imponerende er nok, at jeg har opgivet at blive 16 igen. Og derfor... Bestilt tid til tandlægen. - Det er længe siden, jeg sidst har været der. Faktisk løj jeg for tandlægen. Hun spurgte, hvor lang tid det var, siden jeg sidst havde været hos tandlæge. Jeg sagde omkring et år. Det er nok snarere 2,5.
Grunden til at jeg opgiver det der, 16års noget er nok mest.. at jeg ikke er 16 og helst ikke vil være 16 igen. Jeg ville være dagens største løgner, hvis jeg nægtede at fp min krop tilbage. For, jeg havde godt nok en pæn krop som 16 årig.
Men jeg var jo dum. Altså. Jeg var en teenager. Jeg syntes verden gik imod mig, mig alene. Jeg synes det var fedt at bytte sko med en veninde, så vi havde hver én.
Jeg fandt det hammer fedt at drikke så meget kiwi vin, at jeg brækkede grønt - og jeg kan ikke engang lide kiwi vin.
Jeg fandt det fantastisk at pjække fra tysk for at ryge hash, med de andre hoveder - hvilket resultere i at jeg idag, ikke aner tysk.
Noget andet er, at jeg faktisk finder det rigtig hyggeligt at være semivoksen. Sådan lave mad hver dag (som i ca. 3 dage om ugen), vaske tøj, sove i ske og faktisk ha' penge nogenlunde hele måneden. Jeg kan faktisk godt lide det.
Her vil jeg nedfælde tanker og oplevelser, som følger min person. Jeg er en blanding mellem stilletter og redningsvest - cosmopolitan og fernet branca. Ganske simpelt, jeg kan det hele på den halve tid.
torsdag den 15. januar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar