Dillermænd i køkkenskuffer, monarkiet, babyer og bekræftigelse fra det andet køn.

Verden er interessant.

Først vil jeg diskutere monarkiet, og jeg vil gøre det her, for så kan folk ikke sige at jeg tager fejl og modargumentere mig, for det er mig, mig, mig, mig, mig der bestemmer alting her. :)
Jeg stemmer nej. Af den grund at jeg ikke synes, dette har rigtig mange hørt, monarkiet behøves at afspejle det danske samfund hundrede procent. Kongehuset er pr. definition udemokratisk, så det virker noget skabet og ligegyldigt at indføre ligestilling i kongehuset. Især nu, hvor det slet ikke er aktuelt.

Altså for fisan, kongehuset er et levn fra fortiden vi har valgt at bevare fordi det er en god ting, ikke fordi det har poltisk magt eller er demokratisk. Jeg går iøvrigt heller ikke ind for at afskaffe monarkiet.

Desuden, så tror jeg på at reklameindtægerne fra kongehuset er højere, hvis der er en konge OG en droning, i forhold til en droning og prinsgemal.

Vi hopper tilbage til køkkenskufferne. Hvor dum/klodset/skæg er man ikke lige, hvis man får pikken i klemme i en køkkenskuffe? Altså - uden at gøre andet end at mase yderligere ind mod bordet og undre sig over smerterne? Altså, jeg siger bare..... Det er længe siden jeg har grinet så længe, hysterisk og meget i træk.

Jeg er lidt små-skruk for tiden, hvilket er latterligt. Virkelig. Jeg er simpelthen ikke ansvarlig til at tage vare på et barn altid/hele tiden. Nogen gange, kan jeg være ganske ansvarlig og godt tage mig sammen og være fornuftig i op til 12-14 timer. Men så går jeg også kold over larm og gråd og hysteri.

Men jeg har taget en test på FB, og alle ved, at den slags er så sandt som noget kan blive. Og jeg får to drenge. Der var ikke beskrevet, hvem der ville give dem til mig, hvad de hed eller hvorfor jeg skulle have dem. Alle ved jo, at jeg kun kan tage vare på ét barn i alt, og at hun skal hedde Tequila og skal kunne alt muligt sejt.

Men måske... Måske kan jeg klare med to drenge. Måske er de nemmere. Jeg tror drenge er nemmere. Og FB har jo talt.

Jeg har diskuteret bekræftigelse fra det modsatte køn, og hvad det gør ved selvtilliden. Hvor mange hej'er som blev besvaret med et smil/hej i stedet for en hysterisk skrigen der skulle til, før ens selvtillid blev skyhøj, og hvor mange der skal til for at den er helt nede i kælderen igen.

Jeg tror det alt sammen handler om måden der bliver sagt hej på. Jeg nægter simpelthen at tro på, at det hjælper at komme løbende nøgen ned ad strøget, med stiv dolk i en brandert, som gør det imponerende at kunne løbe, med fråde om munden og forvente at de gude flotte mennesker vender sig om, og takker for opmærksomheden.

Jeg tror idéen er bedre, hvis man går mere diskret til værks. Så det prøver jeg fra..... NU..... af.

PS. Jeg har forresten købt nye boxershorts, af den simple grund at jeg ikke har flere rene. Et par af dem er babylyserød, aka grise farvede. Alle der så mig i mit fine piggyfarvede Helly Hansen termo undertøj, ved at jeg ikke bærer den farve særlig godt. Oh my god! Det er onde minder. Mig iført stramt farvet piggyfarve fra top til to. Not nice, NOT NICE!