Lasse og øl og sol.

Det tegner godt.

Men altså, skulle jo ha' været til Grøn koncert med lejrkællingen Andorra, men billetterne er simpelthen umulige at få fat på. Simpelthen.

Så det bliver øller på min græsplæne i stedet, med Lasse. Og det er godt, for han rejser lige om lidt alt for længe til Japan.

Lasse er min aller bedsteste ven, virkelig rar. Rimelig høj, og ret ærlig. Han tør godt fortælle mig at jeg er det eneste kompliserede fulde menneske i verden, og han tør godt forlade mig på sams bar, selvom han ved der er en risiko for at jeg opdager det ALT for længe efter, på trods af et farvelknus, og derefter panisk misser 2-3 natbusser og ender med at betale min egen vægt i guld, til taxamanden for at køre mig hjem. Lasse er cool.