Der er 14 dage + en nat, til at Peter kommer hjem. But but but but, intet er så enkelt og lækkert at der ikke altid liige er en tøjkrise at tage stilling til.
Hans forældre er selvfølgelig med ham i lufthavnen, og dem har jeg aldrig mødt.
Så jeg skal symbolisere noget sundt, godt og sødt. Men samtidig vil jeg gerne være hamrende lækker.
Hvad gør man? Hvordan får jeg naret disse folk til at tro, at jeg rent faktisk er noget godt i forhold til deres søn? Altså, jo jo, jeg slår ham da ikke - og jeg psyker ham ikke.
Men fra det direkte dårlige og så til det gode er der altså lidt langt. Og vi har jo begge altid været enige om vi var et skråplan. Et hyggeligt et, men dog et skråplan.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar