Projekt overskudskæreste

Hvis jeg overhovedet har nogle læsere, som kender mig, og ikke blot en flot tyske fremmede, så ved i jo nok, at den kæreste hr. kæreste er smuttet til Australien, en hel freaking sommer.

Så mens alle andre tumler rundt til sommerens koncerter hånd i hånd med folk de synes rigtig godt om, arbejder jeg fra morgen til aften i føtex nørrebro, og glæder mig over at min søde kæreste får en masse fede oplevelser.

Og det kan da være fint nok, for indrømmet, så hader jeg ikke mit arbejde så meget som jeg burde, altså, som kassedame i føtex, burde jeg mindst være uhyggeligt deprimeret. Men sandheden er faktisk, at jeg godt kan lide at være der. Det er sgu cool mennesker. En uhyggelig stor del homoseksuelle, men når man ser bort fra spændingen til årets firmafester ala. hvem knalder med hvem, for det ér jo ikke skide svært at gætte, ja – så er det okay.

Men nu efter halvanden uge, synes jeg det er svært at være SÅ large, for helt ærligt, uden shit – osv, så savner jeg sgu mandslingen.

Mine ben, bliver jævnt mere behårede, når jeg er sådan lidt all by my self, for korte bukser i føtex, er no go – og i fitnessworld, er jeg så ucharmerende svedig, at et par behårede ben ikke gør alverden. Og helt ærligt, så er der jo ikke nogen der ser dem, som i overhovedet! Så faktisk besluttede jeg mig for at barbere ben, og nu synes jeg de er underligt kolde, havde faktisk vendet mig til mine strømpebukse lignende tilstande.

Jeg fik en mail fra hr. kæreste i dag, den var sød. Og jeg er åbenbart super sølle, i hvert fald faldt jeg totalt i staver og følte mig mere alene end brigdet jones, snøftede lidt og svarede så - sikkert noget, der end ikke var halvt så kærligt som jeg egentlig mente, man har jo sit rygte at værne om.

Og se da lige engang, hvor super kære vi er. Altså - det der er da topmålet af kæreste-klamhed, og nøj hvor jeg savner det.