Man ved man har været for længe på Bornholm, når man kan mærke man har taget på fordi man virker blødere end normalt.
Ens øjne er blodskudte og det syre i ens arme, bare af at tage makeup på.
Ens tandbørste er brugt for lidt, og ens fødder er beskidte.
Man har en efterhånden permanent øl-ånde og man er ikke sikker på om man har nået at hilse på alle dem, man burde hilse på.
Til gengæld har man brugt 3000 kr, på stamstedet x'et siden onsdag, hvor man entrede øen.
Jeg har været fuld! 4 dage i træk. Og det har været hamrende sjovt, men nu kan jeg simpelthen ikke mere. Så jeg rejser hjem. Hellere nu end senere. Desuden er mine gummistøvler sikkert kommet.
Lad mig tegne et billede for jer. Scenen er krystal bodegaen. Jeg kommer ind, i regnjakke, klasket morgenhår med en øl i den ene hånd og en pose chilicheesetops i den anden. Her støder jeg på min eks. kæreste. Ham har jeg ikke set længe. Og han skal giftes.
Jeg sætter mig ved siden af ham, og tilbyder, som det store menneske jeg er, at dele mine chillicheesetops med ham. Dette sker ved at jeg savlende mumler "SMAGE?" og stopper en brandvarm top ned i halsen på ham.
Derefter fortæller han mig at lige har købt en bil til trehundrede-nogen-og-tres-tusinde. Men i stedet for at blive synderligt imponeret er mit svar selvfølgelig at han burde ha' købt den i rød - for alle ved at røde biler er bedst.
Jeg tror ikke at han tænkte "Hende Betina er sgu da lækker, hvorfor droppede jeg hende?" Jeg tror nærmere vi var på "Arg.... Over to år?! WHY!!?"
Men det gør ikke noget. For jeg ved nemlig at deres økonomi er dårlig, trods sindsygt bilkøb - og hvis man bare kan føle sig lidt stor i al hemmelighed, så gør det ikke noget at han er sej, mit evige crush og at han ikke synes jeg er SÅ sej igen.
Her vil jeg nedfælde tanker og oplevelser, som følger min person. Jeg er en blanding mellem stilletter og redningsvest - cosmopolitan og fernet branca. Ganske simpelt, jeg kan det hele på den halve tid.
søndag den 24. august 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar