9570.

Om 9570 minutter, kommer Peter til Danmark. Og jeg glæder mig. Virkelig meget.

Det er efterhånden ret svært at kommunikere. Dels fordi jeg glemmer at hører efter når vi taler sammen. Men mest fordi vi nu ikke har talt sådan rigtig sammen i 5 uger. Og mails og sms'er og andet, bliver bare lidt hult, når man ikke har noget at berette.
Jo. Jeg har da haft det sjovt. Og jo. Jeg har da oplevet en masse. Men ikke noget vigtigt og specielt. Og det er altså pisse dumt at blive ved med at sms'e 'jeg savner dig' igen og igen, som et andet mentra. Derfor har jeg lidt bare...ikke skrevet så tit.

Nåh ja. Han flytter også ind, når han kommer hjem. Dét bliver spændende.. Haha. Ej, det er kun til der går orden i hans lejlighed, og det bliver sikkert smadder hyggeligt. Vi plejer jo at ha' det sjovt sammen.
Faktisk glæder jeg mig lidt. Men mest bare til han er hjemme. Den der 'bo-to-i-meget-lille-lejlighed' part er en midlertidig løsning, som jeg personlig ikke har den store tiltro til.
Jeg er så frygteligt hissig. Og der er ikke vildt meget plads.
Men på den anden side, så er det ret dejligt at komme hjem sent om aftenen, og blive modtaget med et kys, en kop kaffe og et 'har du haft en dejlig dag?'.
Og det aller bedste er når han vågner om natten og hiver mig hårdt og meget tæt ind til sig, så jeg er ved at blive kvalt af arme, dyne og varme. Oh ja.

Måske er det alligevel ikke så tosset, hvis han flytter ind. :) - og nu er det kun 9555 minutter tilbage.