2½ time, 35 timer og alt for mange timer.

På to dage har jeg været hjemme vågen i 2½ time. Det er sygt. Det der Føtex noget, det tager altså temmelig væmmeligt meget tid. Bliver nød til at droppe det.

I denne uge har NT77 sæsonstart.
Og fuck jeg er dårlig! Altså, jeg vidste godt jeg ikke var verdensmester.. Men i de toethalvtår der er gået, har jeg husket mig bedre - og det er altså lidt et chock at få. Ikke at jeg havde husket mig MEGET bedre, jeg havde bare forventet at jeg kunne huske en smule. Men tror egentlig det største problem er at jeg hader kritik. Og når man ikke kan springe trampolin, så kræver det altså en lille smule (konstruktivt) kritik. Og jeg er SÅ meget bedre til kommentare ala "Godt gået" "Pisse sejt" og "Skide flot Betina" end de modsatte "Kunne du mærke, hvad du gjorde galt der?" "Træk mere opad" og den ALLER ALLER værste "Prøv at forestille dig at du skal springe over en snor!".

Men uanset, hvad så ruller jeg rundt af grin det meste af tiden, så(konstruktivt og meget fortjent) kritik eller ej, så har jeg det jo tydeligvis skønt alligevel.

Om 35 timer kommer Peter til Danmark igen. Vi har ikke set hinanden ca. hele min ungdom... Og nu... Om lidt, kommer han og bor hos mig. Sådan helt seriøst. Fordi hans lejlighed bliver måske ikke hans alligevel, og sådan generelt er det vidst noget rod med den lejlighed.
Det der med ikke at se hinanden i rigtig mange uger, og så lige pludselig at skulle være sammen 24/7 i, jeg ved ikke hvor længe det tager at få et sted at bo, lang tid, ved jeg ikke helt, hvad jeg synes om. Det der med at dele skrivebord, seng og toilet i så lille en lejlighed, som min, er aldrig meningen. Uanset hvor glade man er for hinanden.

Men hey! Jeg er optimistisk. Det kan da ikke tage så lang tid at få en lejlighed?!

Desuden forstår jeg godt trangen til at gøre ulovlige ting i tivolis ballongynge, jeg har selv - mere end én gang overvejet ulovligheder, netop der. Men de har mere indvolveret nøgenhed end at springe ud over kanten, og jeg har hver gang kyllinget ud igen. Så så hardcore er jeg.

I forbindelse med selvmordet igår, har jeg hørt/set/læst en masse mennesker udetale 'hun ku' ha' hoppet ud foran et/en tog/bil/bro osv.' og der er jeg ca. så langt fra enig, som man kan være. - Der er ALTID mennesker der bliver berørt af et selvmord. Og jeg synes generelt det vil være ekstra egoistisk at begå sådan et, et sted hvor der er folk, der ikke nødvendigvis, i forvejen, er tvunget til at tage stilling til de mange spørgsmål omkring 'dit' selvmord.
Skal du endelig slutte dit eget liv, så gør det i dit eget hjem, så det kun er folk der i forvejen er tvunget til at tage stilling, der kan finde dig.