Historier om mig.

Jeg er godt klar over at jeg er en smule selvhævdende, egoistisk og glad for mig selv, men... Det er min blog, så jeg må godt.

Når man sådan er hjemme på mini-ferie, er man jo nødvendigvis sammen med folk som kender én, og som har gjort det længe.

Det er jeg i hvert fald. Så er det at jeg er så heldig at mange af mine venner husker alle de dumme ting jeg gør, virkelig godt.
Og derfor blev jeg mindet om en episode, jeg egentlig ønskede at glemme.

For noget der minder om et helt liv siden, boede jeg i et lille lækkert hus i Rønne, med hr. eks. kæreste. Ham her hr. eks., arbejdede temmelig meget. Både som semi-selvstændig trykkeri-ejer og som taxachauffør. Dette bevirkede så at han tit var på arbejde. Heldigvis har/havde vi en masse fælles venner, som med glæde underholdt mig i weekenderne - specielt freddy har altid været dygtig til netop dén disiplin. Faktisk så boede han nærmest i vores gæsteværelse - hvilket var ganske hyggeligt.

Når man sådan underholdes i weekenderne, ofte med kortspil, øl og temmelig høj og skinger skønsang, jamen så ender jeg gerne med at blive fantasifuld. Og sikke gode idéer jeg har haft i mine sene teenage år.
Alle ved at grillmad - gerne cheeseburgers og pommes frites, er fantastisk føde, kl. kvart i kvalme, med mere end en halv ramme tuborg i blodet.
Dét ikke alle ved ér, at det er smart(eller virker smart) at indtage dette liggende i sengen, for så kan man bare falde i søvn når man er færdig med at spise.

Denne brilliante idé fik jeg en tidlig søndag morgen. Problemet var bare lidt.... At jeg var temmelig søvnig. Så jeg fik ikke helt spist op, inden jeg faldt i søvn.
Så da den kære taxamand kom hjem, fandt han sin kæreste smurt ind i cheese, pommes frites og uhyggelige mængder ketchup. Han flyttede så pænt tallerkenen og lukkede øjnene og fortrængte herligheden.
Da jeg så vågnede nogle timer efter, stødte jeg såmen på Freddy på trappen - i smurt alt godt fra mormors gril.

Da jeg senere havde været i bad og vasket sengetøj, troede jeg jo at denne lille fejl, kunne glemmes. Men ak nej. jeg bliver tit og ofte mindet om at spise i stuen -IKKE i sengen.