Yes. Endnu en virkelig skøn fyr, har jeg fucket up i.
I hvert fald sidder vi begge to på Bornholm, på hver sin ende af øen... Og jeg tror ikke vi ses foreløbig.
Men det er vel godt nok. Det er jo det jeg vil. Eller noget. Jeg har jo selv sagt fra, takket nej og skubbet væk.
Og jeg brugte såmen alle undskylningerne....
Jeg har ikke tid, jeg ved ikke rigtig, osv. osv. Sandheden er nok at jeg fik kolde fødder, og at 2 mdr. uden hinanden i et meget tidligt forhold, er pisse længe.
Eller også så er jeg bare pisse ræd for at comitte med andre end mig selv. Dét kan også være løsningen.
Min lillebror kom også hjem til Bornholm i dag. I soldater tøj... Og han ser faktisk ganske godt ud, som lille kriger. Men men men men - han blev kasseret. Han har åbenbart en medfødt fejl på rygsøjlen. Så hvis han laver hårdt fysisk arbejde, så risikere han at blive lam.
Derudover så er min vuffi, syg... Igen igen. Og denne gang står hun ikke til at redde. Så min elskede Sjanty, som jeg har haft siden, min far og jeg hentede hende på landet, da jeg var 12, skal aflives. Dette sker på mandag, kl. 14.30.
Så alt i alt, er det en temmelig mærkelig uge. Jeg vil faktisk næsten kalde den rædselsfuld, men det ville også være total latterligt, ikke at fokusere på gensynet med x'et(mit stamsted) og alle øllerne med kammeraterne.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar